|
||
|
Af Else-Marie Simonsen
I mit arbejde som brevkasseredaktør på Cyberhus (www.cyberhus.dk) gennem godt 3 år, blev jeg meget opmærksom på den store gruppe af unge med spiseforstyrret eller selvskadende adfærd.
Måden, vi håndterer følelsesmæssige problemer på, er meget afhængig af, hvor solidt vores grundfundament er opbygget i de første leveår. At se en spiseforstyrret adfærd ud fra én enkelt vinkel giver ingen mening. Det er summen af mange elementer, der tilsammen får mennesket ud i en ubalance og omvendt også tilbage i balance. Dybest set må behandlingen derfor tage udgangspunkt i at formidle de redskaber, der skal bruges til at lære at håndtere livet – på alle niveauer. Den spiseforstyrrede er meget mere og større end spiseforstyrrelsen.
Appetitten Vores appetit er påvirkelig af vores livssituation og følelsesmæssige tilstand. De fleste kender til at miste appetitten, når de skal til eksamen eller er spændte på at skulle mødes med kæresten de første gange. Appetitten kan også forsvinde, hvis stemningen ved måltidet er trykket, og der f.eks. lige har været en konflikt. Der er ikke plads til mad, når man følelsesmæssigt er spændt op. Andre kender til at spise ekstra og få lyst til at putte noget i munden, når der er store følelsesmæssige udladninger – se blot hvor mange tomme popcornsbægre og slikposer, der ligger tilbage, når du forlader en biograf. Er man alene ude i den store verden og savner sin familie og venner – f.eks. som au pair – oplever mange at komme hjem med ekstra kilo kropsvægt.
Mad kan altså bruges til at berolige, dulme og lægge låg på følelserne. Hvem der bruger den ene metode frem for den anden, har jeg ikke færdige bud på – ofte kender man til begge situationer. Jeg ser mere, at en ubalanceret adfærd automatisk vil medføre en ny ubalanceret adfærd. Eller sagt på en anden måde – pendulet vil automatisk svinge til den modsatte side, for at afbalancere. (Mange med anorektisk adfærd kommer til at bevæge sig over i en bulemisk adfærd, når de er færdigbehandlet og selv skal styre måltiderne igen).
Fordøjelsen På samme måde, som appetitten påvirkes af følelsesmæssige stemninger, er fordøjelsen også afhængig heraf. Mange kender til, hvordan tarmsystemet påvirkes af tryghed og rytmer. Er den daglige rutine pludselig brudt, vil det daglige toiletbesøg ofte udeblive en tid.. At kunne give slip på affaldsstofferne i tarmen hænger sammen med vores psykiske tryghedstilstand. Omvendt kan man også reagere med diarre-agtig afføring, hvis man føler sig utryg og bange. Appetit på livet samt omsætning og fordøjelsen af livet er altså billeder på, hvordan vi psykisk fungerer som mennesker. Hvordan vi føler os tilpas indeni.
Når mennesker med spiseforstyrret eller selvskadende adfærd skal have hjælp til at fordøje deres liv og bygge et solidt fundament op, er der overordnet 3 vinkler at gå i lag med.
DE 3 VINKLER Jeg ser overordnet menneskets vilkår ud fra 3 planer/vinkler, som tilsammen udgør helheden.
• det fysiske plan (krop, mad, penge, arbejde, søvn, etc.) • det følelsesmæssige plan (angst, sorg, vrede, glæde, lyst, misundelse, mindreværd, skyld, etc.) • det spirituelle plan (fornemmelsen af enhed og en ”større” mening)
Mad og følelser hænger uløseligt sammen - lige fra vi blev ammet, oplevede vi en cocktail af fysisk og psykisk næring. Uanset om ubalancen viser sig som anorexi, bulimi eller tvangsspisning, er det en måde at overleve på. En strategi som man vælger, når der er indre kaos, stor angst og følelsesmæssig uoverskuelighed.
Mad og vægt er konkret, og det kan man ”tage at føle på”. Mange spiseforstyrrede bliver mødt med omverdenens uforstående kommentarer, der ofte tolker den selvdestruktive adfærd, som et billede på, at de har lyst til at dø. Og det er nærliggende. Når en ung, med anoreksi, undlader at tage føde til sig, vil det medføre døden, med mindre andre griber ind.
Jeg ser det som en desperat måde at håndtere store indre konflikter på og et råb om at blive set som hele mennesker – også alt det som fylder så meget indeni, og som er så svært at åbne op for. Alt det indre kaos kan være vanskeligt at finde en åbning ind til – på en måde, som den enkelte unge, kan føle sig tryg ved.
DEN FYSISKE VINKEL På det fysiske plan skal biokemien afbalanceres gennem udredning af overfølsomhed, vitamin og mineralubalancer, samt tilførsel af cellefedt. Det betegnes som kostterapi. Hvis der er store biokemiske skævheder i kroppen, kan det hindre adgangen til forløsning af følelsesmæssige blokeringer. Omvendt kan følelsesmæssige forløsninger bidrage til en åbning og interesse i, at begynde at give sig selv god ernæring. Omsorgen for sig selv kan vækkes gennem følelsesmæssig indre arbejde.
Det er min erfaring, at mange unge, som udvikler en spiseforstyrrelse, har haft fysiske problemer med at fordøje visse fødevarer tidligt i deres liv. Ofte fødevarer som de har spist dagligt.
Det vil være individuelt, om det er denne vinkel, der først skal introduceres. Mange med en spiseforstyrrelse har i forvejen alt for meget fokus på mad og vægt, derfor bør den psykiske vinkel måske være det første område.
DEN PSYKISKE VINKEL Kontakt til og forløsning af tilbageholdte følelser kan være en lang og vedholdende proces, som kræver hjælp fra en terapeut eller psykolog. Når følelser, der har været gemt væk i lang tid - fordi de var for overvældende at rumme på daværende tidspunkt - skal forløses, er det vigtigt, at man føler sig i trygge hænder.
På samme måde, som når man som mindre barn har brug for en voksen at holde i hånden eller blive trøstet af, har man i denne situation også brug for en, der holder i hånden og spejler en og ”sørger” for, at man ikke forsvinder helt i følelsernes kaotiske verden. Kunstterapi og kropsterapi er gode metoder i denne proces.
Mange har lært at holde sig selv tilbage, tidligt i deres liv (er ydrestyrede), og denne stagnation af livsappetit og nysgerrighed skal forløses, så der kan komme flow i energien. Så man kan mærke, hvad man har lyst til/ikke har lyst til. Så man kan handle ud fra det indre og ikke ud fra det ydre/det som andre forventer /andres behov.
DEN SPIRITUELLE VINKEL Mange mennesker, der har udviklet en spiseforstyrrelse eller anden selvskadende adfærd, er meget sensitive og følsomme og har en masse kreative talenter. Ofte finder de ikke stor tilfredsstillelse i den materielle verden. Man kan sige, at de faktisk forsøger at ignorere den fysiske verden ved at underkende kroppens behov. Og måske er det den spirituelle vinkel, man skal have som udgangspunkt i behandlingsforløbet. For nogle unge, vil samtaler på dette plan skabe et tillidsforhold til terapeuten/behandleren, som kan bevirke, at der bliver skabt motivation til at gå dybere med de øvrige planer.
Det er min erfaring, at de har en dyb sjæle-længsel efter at kunne gøre en forskel og efter at blive set. (Det ser måske ikke umiddelbart sådan ud). Mange unge har generelt en længsel efter ”noget, der er større”. At vi er langt mere end vores fysiske krop og indgår i en større helhed. For at få kontakt med denne længsel, og siden udleve den, er samtaler og kreative udtryk gode redskaber. At udtrykke sig uden om intellektet – via billeder, dans, musik, sang – er for mange en stor befrielse – idet de gennem mange år har styret livet med det mentale jeg.
Af forskellige grunde bærer de ofte på en stor skyld eller skamfølelse, som får dem til at underkende deres egen værdi og behov. Via mødet med rollemodeller – i form af tidligere spiseforstyrrede, der nu kan indgå som frivillige i grupper, eller som har beskrevet deres egen historie i bøger og artikler, kan håbet og længslen få ”ben at gå på”. Når der arbejdes med erkendelse af at se sig selv og sin situation, som ”noget der kan komme til at være til gavn for andre”, vil meningsløshed kunne forvandles til meningsfuldhed.
At erfare, at alle er helt unikke og har noget ganske specielt at give til andre, betyder, at man nu kan føle sig fyldt ud INDE fra og derved vil fokus forsvinde fra det, der før har fyldt hele den spiseforstyrredes/selvskadendes univers.
Artiklen har været bragt i LMS NYT (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades blad) |
|
|
Livsappetit
v/Else-Marie Simonsen
|