Else-Marie Simonsen mener, der er behov for mere oplysning om hvordan man styrker børns immunforsvar, og derigennem undgår så mange infektionssygdomme blandt børnene. Hun understreger i denne artikel, at børns immunforsvar ikke blot styrkes via kosten, men gennem hele den daglige levevis.

Gennem mange års arbejde som pædagog i forskellige typer institutioner, blev jeg klar over, at der er brug for mere oplysning omkring forebyggelse af infektioner og hvad der skal til for at styrke børns immunforsvar.

Jeg har oplevet en stigning i antallet af børn, som jævnligt skranter og som lige når at komme af med en forkølelse, før en anden indfinder sig. Det kan der være mange grunde til, men overordnet handler det for mig at se om et svækket immunforsvar. Via min uddannelse som kostterapeut og daglige virke som sådan gennem flere år, erfarede  jeg hvordan vores daglige levevis spiller en stor rolle i forhold til, hvor stærkt vores fysiske fundament bliver.

Der er mindst 7 områder, hvor vi bevidst kan sætte ind:

Hvad styrker og nærer immunforsvaret?

1. Kosten – varieret og nærende af så rene råvarer som muligt.
2. Frisk luft (også udluftning) hver dag og motion, det gælder også lattermusklerne!
3. Hudens temperatur skal holdes lun – ikke for kold, ikke for varm.
4. Søvn – ubrudt i et ventileret rum, lige ind til barnet er udsovet.
5. Tid – uden struktur-planer og afbrydelser, hvor barnet kan fordybe sig.
6. Fred og ro – et "hellested", hvor barnet kan være alene med sig selv, hvis det har behov for det.
7. Kærlighed – at blive accepteret uden forbehold, at føle man gør en forskel.

Dette finder jeg er nogle af de vigtigste områder at være opmærksomme på og det handler i bund og grund om at bruge vores sunde fornuft i hverdagen. Jeg vil her uddybe de enkelte punkter.

Kosten

Jeg ser det vi spiser, som noget der har fundamental indflydelse på hvordan vi trives. Får vi energi og overskud af det, eller bliver vi tappet og skal bruge ekstra energi for at omsætte det?

Principielt vil jeg sige, at det der er sundt for den enkelte, er det som den enkeltes mave/tarm system kan omsætte. Ud over det er der nogle generelle betragtninger omkring hvordan et sundt måltid sammensættes – herom senere.

Jeg oplever at der i tiden bliver mere og mere brug for individuelle måltider, altså at der skal være mulighed for at sammensætte et måltid ud fra det, der lige præcist passer til det enkelte barns behov. Det kan lyde kompliceret, men behøver ikke at være det. Pitabrøds-måltiderne symboliserer fint, hvordan det individuelle kan tilgodeses. Og når der skal laves aftensmad i familien og menuen står på sammenkogt, kan man sørge for at tage nogle af broccolibuketterne, majskernerne eller gulerodsskiverne fra, så den enkelte selv kan komponere et måltid. De fleste børn foretrækker at se, hvad det er de spiser.

Det naturlige instinkt

Vi er alle fra fødslen udstyret med et instinkt, der fortæller os hvad det er vi skal gå efter, når vi udvælger føden. Det skal sikre os den optimale næringstilførsel – ikke kun når det gælder om at få kalorier nok men også for at få de rette vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Det instinkt er vigtigt at bevare intakt, og derfor er det vigtigt at der er nogle valgmuligheder til måltiderne – og i sidste ende at respektere børnenes valg!

Vi voksne tror jo oftest at det er os der ved bedst og selvfølgelig skal vi også bruge vores viden til at præsentere vore børn for en god og nærende kost. Men det er ikke sikkert at det vi selv er glade for at spise, lige er det som vort barn ynder. Så tag børnene med på råd, når der skal købes ind og laves mad. Allerbedst er det at inddrage dem i det praktiske, så de føler at de får et medansvar og at de bliver taget seriøse. Som udgangspunkt ønsker alle børn at samarbejde og hvis der er for meget ballade omkring spisningen, handler det for mig at se om noget helt andet.

Mad og følelser

Mad og følelser er to dybt forbundne kar. Maven og solar plexus sidder samme sted og de fleste har nok oplevet, hvordan vor trang til mad forsvinder hvis der er sommerfugle i maven. Eller måske kender til det omvendte – at vi få lyst til at spise noget, når der er følelser vi ikke rigtig vil mærke! Derfor er det så ømtåleligt et område at begynde at pille ved, og mange af os ændrer ikke ved vore spisevaner, før vi selv eller vort barn bliver sygt! Derfor skal der også bruges mange kampagnepenge og lang tid, når en ny bevidsthed omkring sund levevis skal slå igennem.

De spisevaner og de hukommelser fra måltider i institutionen og i familien, vi har med os fra vi er små, danner grundlag for hvordan vort forhold til mad bliver resten af livet. Vi forbinder den stemning der var ved måltidet, med det vi putter i munden og i det hele taget alle de sansemæssige indtryk vi oplevede – hvordan duften/lugten var, hvordan det synsmæssige indtryk var, hvordan det psykiske miljø var (var det trygt at sætte sig til bordet?) osv. osv.

Så det at skabe gode spisevaner er faktisk et stort projekt, for både forældre og pædagoger og et område der kræver megen opmærksomhed og bevidst indsats.

Den stigning i antallet af overvægtige, af mennesker med spiseforstyrrelser og i det hele taget med livsstilssygdomme taler deres eget sprog!

De tre grundpiller

Til ethvert måltid skal der helst være kulhydrater, protein og fedtstoffer. Det er vigtigt for at vi får et nærende og mættende måltid mad, der også psykisk fylder os ud.
Fordelingen skal ca. være 70% kulhydrater, 20% protein og 10% fedt og hvis man forestiller sig den måde vi spiste på for bare 25 år siden, rammer vi denne fordeling ret godt. Når der blev serveret frikadeller, var der beregnet højst to til hver og kartofler og f.eks. kål for resten plus sovs, tilberedt af kartoffelvandet.

Siden er der jo blevet vendt op og ned på denne fordeling, i takt med den stigende velstand. Nu var det ikke længere fint at spise alle de kulhydrater, nej nu skulle vi have fedt og proteiner. Dette billede er ved at vende nu, men har kostet dyrt i form af en kraftig stigning i antallet af livsstilssygdomme (hjerte/kar, sukkersyge, kræft).

Når det gælder børns spisevaner, kan det godt variere fra tid til anden. Nogle perioder har de stor trang til kulhydrater, og i andre perioder er det mere proteiner de går efter, men det er vigtigt at holde sig for øje, at de tre grundpiller skal være repræsenteret til måltidet.

Noget andet der også er påfaldende ved mindre børns spisevaner er deres udvælgelse af deres favoritter. De kan være helt vilde med appelsiner nogle dage, og så pludselig vil de ikke vide af dem. Det er her deres naturlige instinkt gør sig gældende.

Overfølsomhed

Der findes en gruppe af børn, som har fået spoleret deres medfødte instinkt. Det er de børn som har en maskeret allergi eller intolerance, som det hedder. Den gruppe af børn er vokset meget det sidste årti, og det er min erfaring at det specielt er mejeriprodukter, der volder problemer. Mange småbørn har problemer med fordøjelsen – gylper meget, får kolikagtige smerter, herefter forstoppelse som mange lever med i adskillige år. Symptomerne ændrer sig med alderen og derfor kan det umiddelbart se ud som om at barnet har vokset sig fra problemet. Mange infektioner (forkølelse, halsbetændelse, bronkitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse, blærebetændelse mm.), astma, falsk strubehoste, eksem, sengevædning, urolig og forstyrrende adfærd, hvor barnet ikke kan fordybe sig i en leg, er for mig at se alle tegn på en intolerance overfor et fødemiddel. Behandlingen består meget enkelt i at udelukke det mistænkte fødemiddel i en periode og så vurdere om symptomet forsvinder.

Når barnet kommer i institution og bliver mødt med en masse nye bakterier og vira, skal immunforsvaret stå sin prøve. Men mange børn bukker under og konstante lange næser, hoste og væske på mellemørerne er aktuelle symptombilleder i vinterhalvåret.

For mig at se kan dette billede ændres, hvis vi er mere opmærksomme på børnenes fordøjelse. Hvis de dagligt spiser noget som de skal bruge en masse ekstra energi på at omsætte og skille sig af med igen, belaster det dem så meget, så der ikke er overskud til at skille sig af med de fremmedstoffer de møder udefra!

Frisk luft og motion

Vi har brug for masser af ilt for at fungere optimalt, og jo mere protein vi spiser jo mere ilt har vi brug for. Vi kender alle til at opholde sig i et rum med mange mennesker hvor der er dårlig udluftning. Det kan give almen utilpashed eller hovedpine og lige så snart vi kommer ud i luften forsvinder generne. Det er et område, der skal investeres megen almindelig sund fornuft i. Jo flere børn der opholder sig i et rum, jo oftere skal der luftes ud og jo længere tid skal de opholde sig udendøre. Selvfølgelig er der stor forksl på indeklimaet i de forskellige institutioner - om det er nybyggeri eller en gammel villa. Om der er brugt en masse kunstige materialer til gulv, loft, vægge eller der er satset på naturlige materialer osv. osv. Generelt kan man sige at 1 times udeliv dagligt, skulle være en selvfølge for alle børn (og voksne).

Kroppen skal bruges og trænes hver dag for at blive bygget op og for at udvikle nervebaner.
Børn lærer jo som bekendt hele tiden. Selv en uskyldig leg er en slags læring og ved at bruge kroppen når man klatrer, balancerer eller spiller bold, vækkes og modnes nogle nervebaner, som er nødvendige når den mere intellektuelle indlæring skal finde sted.
Og ved at bruge lattermusklerne aktiverer vi thymuskirtlen, som producerer hvide blodlegemer - populært kaldet kroppens politi. Så et godt grin dagligt er altså med til at holde sygdom fra døren.

Hudens temperatur

Jo yngre børn er, jo vanskeligere er det for dem selv at regulere kropstemperaturen, så her er det de voksne som må træde ind og regulere. Dvs. sørge for at huden er lun - ikke for varm og ikke for kold - specielt er det vigtigt at tjekke fødder, hals, øre og hænder. Hvis et barn går rundt med kolde fødder er sandsynligheden for at blive smittet med en forkølelse noget større. Og ofte tror vi at børnene er klædt godt på, men det viser sig at de måske går rundt og er fugtig kolde indenunder tøjet, fordi det er lavet af et kunstmateriale, som huden ikke kan ånde i.

Rumtemperaturen skal også være tilpas lun - ikke for kold og ikke for varm - og specielt skal man være opmærksom på temperaturen i gulvhøjde, da de fleste børn opholder sig meget på gulvet.

Søvnen

Hvis vi gennemsnitligt får færre timers søvn i døgnet end det vi har brug for, tapper det vores immunforsvar. Derfor er dette et område hvor forældre har stor indflydelse. Skal et barn vækkes hver morgen gennem ugen for at komme afsted i institution, kommer det for sent i seng! Mange forældre klager over dette udsagn - for hvornår skal de så nå at være sammen med deres børn? Det har jeg ikke svaret på, men fakta er at søvnunderskud belaster vores immunsystem meget.
Og en ubrudt søvn gennem hele natten, hvor vi rigtig er kommet ned i den hviletilstand hvor kroppen også regenerer, er optimalt.

Tid

Det at føle at vi har tid nok, at der ikke er en plan eller en struktur, nærer vort sind på en måde som vanskeligt kan beskrives. Hvis vi derimod hele tiden oplever at vi skal videre - at lige om lidt skal vi dette eller hint - gør at vi ikke fordyber os. Børns naturlige energi er af en flydekarakter. De er supergode til at flyde med strømmen og fortabe sig i deres leg og glemmer alt om tid og sted. Og det er så værdifuldt for deres kreative evner. Hvis de er omgivet af effektive voksne der hele tiden har en plan og en struktur, så bliver meget af deres kreativitet hakket i små bidder og det stresser dem gevaldigt.

Selvfølgelig er det trygt for børn at opleve en overordnet struktur og genkendelig ramme for hverdagen, men indeni den ramme skal der være indbygget tid til bare - at være - at lege - at mærke lysten - at fortabe sig og være opslugt. I de situationer hvor vi er opslugte af noget - står tiden stille! Og hvis der er noget som virker befordrende for mennesker i en stresset tid, så er det at opleve stunder med tidløshed.
De weekends hvor vi bare kan stå op og gå rundt i nattøj hele dagen - hvis vi altså har lyst, skæpper godt på immunsystemskontoen.

Fred og ro

I løbet af en dag modtager børn i daginstitutioner en masse sansepåvirkninger. Børn er generelt mere åbne også sansemæssigt, så de skal bruge mere energi på at lukke af for indtryk. Selvfølgelig er der stor forskel på støjniveauet og stresse-niveauet i de forskellige institutioner, men generelt kan man sige at jo flere børn pr. kvadratmeter, jo større stresspåvirkning for det enkelte barn. Derfor er det ekstra vigtigt at de voksne sørger for at indrette nogle HELLE-steder til børnene, hvor de kan trække sig tilbage og bare være sig selv for en stund. Så de kan mærke sig selv og føle efter hvad de i grunden har lyst til.

Disse HELLE-steder kan være huler på legepladsen, flere små kroge indendøre, mange små hængekøjer som kun må benyttes af en af gangen eller indkøb af skurvogne eller kolonihaver, så gruppen kan deles i mindre grupper, så der bliver mere luft omkring det enkelte barn. Når børnene kommer hjem fra institution har de brug for at fordøje all indtrykkene og det er vigtigt at give dem ro og tid til dette.

Kærlighed

Under denne overskrift gemmer sig alt det følelsesmæssige, som har stor indflydelse på vort immunsystem.
Føler vi os elskede og accepteret som præcist det menneske vi er, skal der mere til at vælte os - også rent fysisk. Mange voksne har oplevet at influenza osv. har prellet af dem hvis de har været inde i en forelskelsesperiode.
Hvis vi også føler at vi gør en forskel - at vi har en plads at udfylde, så står vi stærkere rustet. Her tror jeg mange børn oplever et stort savn og lider under at deres forældre ikke har brug for dem og deres bidrag til familiens funktion. Hvis børnene oplever at forældrene har travlt med at gå på arbejde og tjene penge, mens børnene bare ser med fra sidelinien i deres institutionsliv, kan de måske godt gå hen og føle sig til overs. Skal de bare skynde sig at blive voksne i en fart, så der er nogen der kan få øje på at de altså også godt kan bruges til noget?

De fleste små tilbyder deres indsats hele tiden i de daglige gøremål. Ikke for at være irriterende og tidskrævende, men for at efterligne alt det de voksne gør. Det er jo den måde de lærer på. Hvis de gang på gang får at vide, når de vil tømme opvaskemaskinen eller være med til at lave mad: "Ikke lige nu" - "Nej, jeg har ikke tid til at have dig med" eller "gå nu ind og leg" er det oplagt at de mister interessen efter et stykke tid. Når vi som forældre forventer at de begynder at have maddage, hvor de tager del i den praktiske del af familielivet, er der mange børn og unge der stejler og vægrer sig. For de har aldrig før oplevet at de kunne gøre gavn - at familiens trivsel også var betinget af deres indsats!

Jo mere tid vi investerer sammen med børnene mens de er små - også i de helt almindelige gøremål, som skal klares for at få et hjem eller institution til at fungere, jo større respons og almen trivsel kan vi erfare bliver resultatet.
Lad og genindføre børnearbejdet og lad os indrette institutionerne meget mere med hjemlige funktioner, så hverdagens indhold bliver noget så jordnært, som at dyrke køkkenhaven, høste afgrøderne og spise dem.

Jo enklere et liv og jo mere gennemskuelighed - jo stærkere bliver vi i krop og sind.